Microsoft Cloud Partner Program

– Her er alt det vigtigste, du skal vide

Det tidligere Microsoft Partner Network er i dag erstattet med det nye Microsoft Cloud Partner Program (MCPP).

MCPP får betydning for incentives og en række andre ting for dig, der tidligere har været Microsoft Silver eller Gold Partner.

Her får du overblikket med alt det vigtigste, du skal vide.

Hvad ændrer sig i Microsoft Cloud Partner Program?

Microsoft ændrer det nuværende Microsoft Partner Network (MPN) fra 2009 og erstatter med et nyt Microsoft Cloud Partner Program (MCPP). 

Hvis du vil have den helt korte version, er dette nogle af de absolut vigtigste ændringer:

  • De ”brede” Microsoft Silver og Gold Partner certificeringer udgår og erstattes af 6 kompetenceområder (solutions partner designation).
  • Den nye Partner Capability Score stiller højere krav til performance, skilling og customer success for at være kvalificeret.
  • Den årlige pris for MCPP er $4.730 – dvs. samme pris som Gold Partner i MPN.
  • Overgangen til MCPP sker fra 3. oktober 2022. Se de vigtigste datoer på vores tidslinje

Solutions partner designation

Du kan som Microsoft Partner specialisere dig i et eller flere af nedenstående 6 kompetenceområder, som kaldes solutions partner designation:

 

  1. Business Applications
  2. Modern Work
  3. Security
  4. Data & AI (Azure)
  5. Infrastructure (Azure)
  6. Digital & App Innovation (Azure)

Den "7. kompetence", Solutions partner for Microsoft Cloud, får du kun, hvis du har alle 6 kompetencer. 

 

Det er via disse 6 kompetenceområder, du optjener jeres Partner Capability Score (PCS). Hvert kompetenceområde kommer med sit eget badge, som kan hentes i Microsoft Partner Center.

De forskellige badges viser kunderne, hvor I har specialiseret jer, så det fx er synligt, når de søger efter en Microsoft-partner

Farvel, Gold & Silver. Goddag, Partner Capability Score. 

Når Microsoft Cloud Partner Program lanceres 3. oktober 2022, betyder det samtidigt, at incentives for Gold og Silver status udgår. 

Fremover starter alle Microsoft partnere fra et “Base membership” og skal optjene point for at blive “Solutions Provider”. 

 

Partner Capability Score er det nye pointsystem

Jeres status er baseret på en score fra 0 til 100, hvor Microsoft kræver minimum 70 point i et givent kompetenceområde for at leve op til de nye krav.

Pointsystemet hedder Partner Capability Score, og på denne oversigt kan du se, hvordan pointene regnes ud:

Jeres Partner Capability Score (PCS) er således et total af point indenfor tre områder:

  1. Performance
  2. Skilling
  3. Costumer Success

Hvornår lanceres Microsoft Cloud Partner Program? 

16. marts 2022

Her annoncerede Microsoft for første gang det nye Microsoft Cloud Partner Program.

 

30. september 2022

Sidste dag du kan tegne en ny Silver/Gold partner og sikre benefits og incentives i 1 år.

Oprettelse efter 30/9-22 kræver solution partner designation for at opnå incentives og benefits.

 

3. oktober 2022

Dagen hvor det nye Microsoft Cloud Partner Program starter. Hvis du opfylder kravene, kan du fra denne dato oprette jeres Microsoft Cloud Partner Program med den første Solution Partner Designation.

Er du i dag Silver/Gold partner, kan du fra 3/10 2022 opgradere til det nye program og få adgang til den nye pakke af benefits.

Hvis du i dag er Silver/Gold Partner og ikke opfylder kravene til det nye program, har du stadig mulighed for at forny dit nuværende medlemskab og dermed sikre dine incentives for en ny periode. Vær dog opmærksom på at incentives udgår fra det gamle program fra Oktober 2023.

 

Oktober 2023

Incentives forsvinder fra det gamle partner program. 

Hvor finder jeg vores status? 

På Microsoft Partner Center skal du kigge under Membership > Solutions partner


Her finder du jeres nuværende score og kan følge med i, hvordan den udvikler sig, og se om I har nok point for at kunne leve op til kravene i MCPP.

Du kan dermed se, hvilke competencies og badges I har optjent. Du kan også se, hvordan I optjener flere point.

Relevante certificeringer

Som du kan se, hersker der ingen tvivl om, at det nye Microsoft Cloud Partner Program kræver mere specialisering og ekspertise af dig som partner. 

Derfor er det på den ene side vigtigt at levere salgsperformance. På den anden side må du heller ikke glemme at optjene nødvendige point via certificeringer og eksamener.

Du kan tjekke tilgængelige certificeringer og eksamener hos Microsoft via dette link.

Hvorfor ændrer Microsoft på tingene?

“The changes aim to let all Microsoft partners benefit from the growth experienced from its most successful ones”

Rodney Clark, Channel Chief hos Microsoft

Generelt viser tallene, at Microsoft partnere i snit vokser med 32 % [37 % revenue growth]. Men Microsoft har også data, der viser at partnere, som specialiserer sig, har dobbelt så stor vækst som alle øvrige partnere.

De nuværende Silver og Gold certificeringer fra Microsoft Partner Network viser ikke, hvad din virksomhed er specialiseret i.

Det nye Microsoft Cloud Partner Program giver til gengæld mulighed for at promovere ekspertise via Solutions Partner Designation – og dermed væsentlig bedre mulighed for at differentiere sig fra andre Microsoft Partnere.

Opsummering

Det nye Microsoft Partner Cloud Program kræver mere af partnere, som til gengæld får mulighed for at differentiere sig og vise kunderne præcist, hvad de er ekstra gode til.

Der stilles flere og højere krav, men der er også mulighed for at opnå flere benefits.

Vi står klar til at hjælpe dig med at blive klar til det nye MCPP. Ring på 53 50 20 20 eller book et møde med os. 

 

Denne side indeholder de oplysninger, vi kender på nuværende tidspunkt. Derfor er indholdet med forbehold for ændringer, og vi opdaterer løbende, hvis vi får nye oplysninger fra Microsoft.

FAQ

 

Kan jeg fortsætte med at være Microsoft-forhandler, hvis jeg ikke deltager i MCPP?

Ja, du kan sagtens fortsætte med at sælge Microsoft, uden at leve op til kravene i MCPP.

Du kan forblive på legacy (Microsoft Partner Network) frem til fornyelsesdatoen. Herefter kan du vælge, om du vil skifte til det nye Microsoft Cloud Partner Program.

 

Hvornår skal jeg have de minimum 70 point, som Microsoft kræver? 

For at fortsætte med at få incentives, skal du skal have mindst 70 point på det tidspunkt dit medlemskab skal fornyes efter 3. oktober 2022. 

Vær opmærksom på, at du mister incentives på det nye program, hvis du ikke har mindst én Solutions Partner Designation.

 

Findes der et alternativ, hvis jeg ikke kan leve op til de nye krav i MCPP? 

Ja, du kan fx købe ind på Microsoft Action Pack, som du kan læse mere om her.  

 

Kan vi få hjælp til at møde kravene til skilling?

Microsoft har en masse tilgængelige eksamener og certificeringer, som hjælper dig med at kvalificere dig. Se fx følgende ressourcer:

 

Hvordan defineres en ”ny kunde”?

En ny kunde er en ny kunde for dig. Dvs. hvis en eksisterende Microsoft-kunde flyttes – fra én forhandler til en anden – tæller det som en ny kunde.

 

Ændrer Microsoft på incentives?

Der er ingen udmeldinger fra Microsoft om at ændre incentives.

Spørgsmål?

Ring bare på 53 50 20 20 og spørg efter vores Microsoft-specialist, Nis Christiansen.

Hvis du er i tvivl om et specifikt scenarie, eller noget andet vi ikke dækker i denne artikel, er du meget velkommen til at række ud til os. Vi sidder klar til at hjælpe.