Toolpack Solutions

– We’ve got their back

Vi har talt med Allan Bjørngaard, som er CCO hos Toolpack.

Her kan du læse mere om udbyttet og årsagerne til at vælge Cloud Factory som distributør.

Hvorfor valgte I Cloud Factory?

- Vi havde behov for dybere tekniske kompetencer om Microsoft-services, hvilket vi har let adgang til via Cloud Factory. Udover den tekniske formåen søgte vi en distributør, som matcher vores måde at arbejde på. Vi mærker helt klart fordelene af et ligeværdigt partnerskab og samarbejde.

 

Andre årsager?

- Der findes andre store, internationale distributører. Men vi synes, at det er vigtigt at stå sammen om en dansk distributør som Cloud Factory, som forsøger at gøre en forskel for sine partnere og deres kunder her i landet. Det ligger os meget på hjerte, når vi vælger samarbejdspartnere.

 

Hvad får du ud af Cloud Factory’s partnerportal?

- Det er nemt at oprette kunder og tildele licenser i partnerportalen. Cloud Factory har også udviklet minelicenser.dk, hvor kunderne selv kan få adgang til at administrere sine licenser, hvis de ønsker det. Derfor går det hurtigt med at onboarde nye kunder på Microsoft-platformen.

 

Andet at sige om partnerportalen?

- Det er tydeligt for os, at Cloud Factory investerer i at udvikle deres partnerportal. De er samtidig lydhøre, så vi kan komme med vores feedback og præge udviklingen. Vi får inputs helt ude fra vores kunder, som vi bærer videre og oplever, at vi er medspiller på, hvad der sker.

Er det nemt at få hjælp?

- Jeg oplever, at Cloud Factory går langt for at hjælpe os i hverdagen. Vi har stor glæde af den daglige dialog og nemme adgang til deres folk uanset, hvad det handler om. Når vi har spørgsmål fra kunder, supportsager, eller andre ting vi ønsker hjælp til, har vi et direkte nummer. Nærheden og den direkte kontakt er vigtige parametre for os.

 

Har du eksempler?

- Ja, vi har et par gange stået med en teknisk udfordring, som var kritisk at få løst med det samme. Så ringede jeg til Jacob og sagde: ”Vi har en SOS”. En halv time efter stod de klar med et hold, som knoklede på, indtil udfordringen var løst. Det er sådan noget, der gør, at man har lyst til at samarbejde med Cloud Factory – at man ved, vi er der for hinanden, når der er problemer. Det er stærkt.

 

Får I andet ud af samarbejdet?

- Udover den tekniske support og platform, får vi også kommerciel støtte af Cloud Factory på salg og marketing, hvor vi sparrer sammen om at udvikle kampagner og tilbud, som skaber værdi. Vi oplever at have en samarbejdspartner, hvor vi spiller hinanden bedre.

 

Hvor peger pilen hen for Toolpack?

- Fremtiden ser spændende ud. Der er stor tilgang af kunder, og vi udvikler vores forretning, som i stor grad er bygget op omkring Microsoft-services. Vi har været Microsoft-forhandler i nogle år nu, og det er et af de områder, vi kan se, der rykker mest i forretningen. Det tror jeg blandt andet skyldes, at vi lykkes med at skabe sammenhæng mellem teknologierne og forretningsværdien.

Fakta

  • Toolpack Solutions har hjemmebane i København
  • 15 medarbejdere ved sidste optælling
  • Specialister i Power BI, Teams og Microsoft 365
  • Over 3.000 virksomheder er kunder

Vil du høre om fordelene som partner?

Kære it-partner. Få et friskt bud på dit set up. Hvem ved, om du kunne få det billigere, bedre, eller sjovere sammen med os?