Partner Account Manager

Arbejdssted: Sjælland

Vil du gå forrest i tæt samarbejde med vores partnere på Sjælland for en ambitiøs, dynamisk og vækstorienteret virksomhed med et stort potentiale?

Som Partner Account Manager får du en central rolle i en spændende vækstrejse, hvor du kommer til at stå i spidsen for, at Cloud Factory og vores partnere får succes. Der er tale om en selvstændig rolle, hvor du med frihed under ansvar planlægger din arbejdsdag og kommer til at repræsentere en serviceminded og kompetent virksomhed, der er kendetegnet af et uformelt og rummeligt arbejdsmiljø, højt til loftet og masser af muligheder.

 

Du får en spændende hverdag, hvor du med reference til virksomhedens salgsdirektør (CSO) bliver ansvarlig for at opbygge og udvikle virksomhedens forretning. Du får således ansvar for hele salgsprocessen inklusive selvstændigt at drive det opsøgende salg til IT-forhandlere. Du identificerer forhandlerne, booker egne salgsmøder, identificerer kundernes behov og sikrer gennemførelse af salget. I dit arbejde bliver du understøttet af lokale salgs- og marketingkampagner. Du vil samtidig have et komplet overblik over din pipeline, deals og kunderejse, som du er med til at vedligeholde i HubSpot.

 

Du får en vigtig opgave i forhold til at opbygge og vedligeholde den gode relation med forhandlerne. Med udgangspunkt i denne relation holder du dig opdateret omkring potentielle kommende behov hos kunderne – både i forhold til rådgivning af kunderne og i forhold til potentielt mersalg.

 

For at få succes i jobbet kræver det, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling med distributionssalg af hardware eller software, og du kender og forstår således salgskanalen. Du har ligeledes erfaring med at identificere og onboarde kunder og dermed opbygge og udvikle et marked. 

 

Som person er du en udadvendt, målrettet og kommerciel hunterprofil med et stort drive og en god forretningsforståelse. Du er proaktiv, selvkørende og vedholdende, og du motiveres af salgs- og netværksarbejdet samt af at skabe vækst og udvikling. Du er en dygtig og resultatorienteret købmand, der besidder et naturligt vinderinstinkt og som tager ansvar for sine ansvarsområder. Du er løsningsorienteret, har et stort overblik og evner at følge tingene til dørs. Du er desuden en dygtig kommunikator, der evner at skabe og vedligeholde de gode relationer til kunderne.

 

Er du den nye Partner Account Manager til Cloud Factory (København), så skynd dig at sende din ansøgning og CV til:

job@cloudfactory.dk

 

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt salgsdirektør Michael Due Brodersen på +45 30 344 007 eller midb@cloudfactory.dk

Om Cloud Factory 

Cloud Factory A/S er en dansk distributør af NextGen hosting, infrastruktur og nogle af verdens bedste cloud-løsninger fra Microsoft, Dropbox, Acronis og ESET.

Virksomheden blev grundlagt i 2013 med ambitionen om at tilbyde suveræne cloud-services fra dansk grund. I dag er Cloud Factory den hurtigst voksende Microsoft-distributør i Danmark.

Virksomheden tilbyder udelukkende abonnementer og licenser og har på nuværende tidspunkt cirka 200 partnere.

Cloud Factory beskæftiger i dag ca. 35 medarbejdere med udgangspunkt fra kontoret i Varde. Virksomheden er desuden ambassadør for Code of Care Varde, hvor mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer inkluderes på arbejdspladsen.