Marketing Coordinator

Arbejdssted: Varde 

DENNE STILLING ER BESAT - TAK FOR DIN INTERESSE!

 

Vi søger en ambitiøs Marketing Coordinator med forretningsforståelse, som er stærk til planlægning, eksekvering og samarbejde.

Du kan byde ind, når vi taler om områder som SEO, CMS, SoMe og inbound marketing. Og så har du praktisk erfaring med at koordinere events og kampagner. 

Om stillingen

Du bliver en del af et mindre salgs- og marketingteam, hvis primære mål er at skaffe varme leads og bidrage til at styrke kendskabet, tiltrække nye it-partnere samt understøtte eksisterende partnere.

Vi arbejder i et digitalt og moderne marketing-setup, hvor vi driver inbound marketing indsatser fra HubSpot.

Dagligdagen vil være fyldt med mange forskellige opgaver og projekter. Du må gerne være specialist på et område, men skal forvente, at du bliver udførende på en bred vifte af marketingdiscipliner.

I jobbet får du god støtte af vores CMO, Kristian, som bliver din nærmeste leder og sparringspartner. 

Eksempler på dine opgaver kunne være:

  • Planlægning og koordinering af events, fx vores årlige Partnerdag
  • Inputs til online-aktiviteter og eksekvering heraf
  • Udvikling og opdatering af content på hjemmeside
  • Udarbejdelse af kundecases
  • Eksekvere kampagner sammen med it-partnere
  • Drive og producere indhold til digitale platforme og kanaler, fx SoMe, display, emails og hjemmeside
  • Opsætning, produktion og afvikling af webinars i samspil med vores specialister
  • Koordinering med eksterne bureauer omkring content, kampagner og budskaber i Danmark, Norge og Sverige
  • Daglige ad hoc opgaver i marketingafdelingen

Dine kvalifikationer:

  • Du har en relevant marketinguddannelse, men der er flere indgange til jobbet
  • Du har et grafisk øje og har måske erfaring med at udarbejde video og grafisk design
  • Du har erfaring med HubSpot eller lign. marketing automation software, eller har mod på at lære det
  • Du er vant til at koordinere opgaver med bureauer, hvor du sikrer at opgaver bliver færdige til tiden og i rette kvalitet
  • Du er nysgerrig på ny teknologi og parat til at lære nyt
  • Erfaring fra it-branchen er et plus, men ikke et krav

Om dig

  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og har et godt overblik
  • Du er en god kollega, der skaber relationer internt og eksternt
  • Du er ikke bange for at komme med idéer og kan tåle at blive udfordret
  • Du bidrager med positiv energi i hverdagen, er engageret og kreativ
  • Du er ikke bange for at hjælpe til, lige meget hvor behovet er

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling i en virksomhed med en udpræget pionerånd, stærke kompetencer og faglige udfordringer, der giver mulighed for at påvirke egen hverdag. Der er fokus på målet med høj kvalitet samtidig med at vi holder en uformel omgangstone. Løn og gode ansættelsesvilkår har vi også. 

Sådan ansøger du 

DENNE STILLING ER BESAT - TAK FOR DIN INTERESSE!

Om Cloud Factory 

Cloud Factory A/S er en dansk distributør af NextGen hosting, infrastruktur og nogle af verdens bedste cloud-løsninger fra Microsoft, Dropbox, Acronis og ESET.

Virksomheden blev grundlagt i 2013 med ambitionen om at tilbyde suveræne cloud-services fra dansk grund. I dag er Cloud Factory den hurtigst voksende Microsoft-distributør i Danmark.

Virksomheden tilbyder udelukkende abonnementer og licenser og har på nuværende tidspunkt cirka 200 partnere.

Cloud Factory beskæftiger i dag ca. 35 medarbejdere med udgangspunkt fra kontoret i Varde. Virksomheden er desuden ambassadør for Code of Care Varde, hvor mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer inkluderes på arbejdspladsen.