Microsoft New Commerce Experience

– Her er alt det vigtigste, du skal vide

New Commerce Experience er navnet på det nye program i Microsoft CSP. Programmet indeholder en række vigtige ændringer som påvirker priser, subscriptions, fakturering, opsigelse og meget andet.

Men der er også en række fordele for it-partnere. Derfor har vi samlet alt det vigtigste, så du kan få overblikket.

Formålet med Microsoft New Commerce Experience

Hele idéen med Microsofts New Commerce Experience er at skabe en forenklet købsoplevelse. Både for it-partnere og for deres kunder.

Vi ser 2 hovedpunkter, som er formålet med New Commerce Experience: 

1. Ensrettede licenser og betingelser

Microsoft ensretter købsoplevelsen, så der gælder de samme betingelser for alle Microsoft cloud-services, så bindingsperioder, priser og muligheder for at opsige kommer til at ligne hinanden.

2. Det hele samlet på én platform

Hele idéen med New Commerce Experience er at samle alle Microsofts cloud-produkter på en samlet indkøbsplatform.

Vi åbner op for overgangen til NCE i februar 2022. Du kan få det helt store overblik på denne oversigt inkl. alle de vigtigste datoer.

Hvilke CSP-subscriptions er omfattet? 

Ændringerne i New Commerce Experience inkluderer alle CSP-subscriptions, herunder:

  • Microsoft 365
  • Office 365
  • Dynamics 365
  • Power Platform
  • Windows 365

New Commerce Experience er i virkeligheden ikke noget nyt. Azure Plan rykkede allerede over på NCE i juli 2021, og nu flytter øvrige kommercielle licenser med.

Billing-perioder bliver strømlinet

Fremover vil CSP-subscriptions følge billing-perioden for Azure Plan, så de to bliver strømlinet.

Indtil nu har Azure og CSP-subscriptions haft forskudte billing-perioder, men i New Commerce Experience følger de hinanden. Det gør tingene noget nemmere. 

Vigtige datoer

Her kan du se de vigtigste deadlines og ændringer i New Commerce Experience. 

new commerce experience timeline

Nye regler for binding

Bindingsperioden for alle CSP-subscriptions er standardiseret til 3 typer billing terms og commitment terms:

  • 1 måned
  • 12 måneder
  • 36 måneder

Månedlig binding giver højere fleksibilitet, men fleksibiliteten koster. Der er således penge at spare på 12 og 36 måneder, da der bliver lagt 20 % oveni prisen på månedsbinding. 

Priserne kommer vi lige straks til.

Du kan opgradere, men ikke nedgradere

En anden væsentlig ændring fra Microsoft er, at du ikke længere kan nedgradere eller suspendere CSP-subscriptions og seats indenfor bindingsperioden.

Du har fortsat mulighed for at opgradere CSP-subscriptions, fx fra Microsoft E3 til E5. 

Bordet fanger 7 dage efter bestilling

Fra bestilling er der 7 dage til at fortryde og opsige subscriptions. Herefter gælder bindingsperioden. 

Lad os tage et eksempel for at slå dette fast:

For en licens, der er købt 21. marts kl. 14.00, kan du nu annullere eller reducere seats indtil 28. marts kl. 14.00. Altså 7 dage fra købsdatoen.

Hvis du i dette eksempel annullerer d. 26. marts, bliver du opkrævet for 5 dage (21/3 - 26/3), men ikke for resten af året.

 

Nye priser på 6 SKU'er

Se forskellen på priser og potentiale for besparelser ved at låse prisen i 12 måneder i februar 2022. 

  Februar 2022 Marts 2022 Prisen stiger Juli 2022*
  1 md. 1 md.  1 md. 1 md. 
M365 Business Basic 31,50 kr. 37,80 kr. +20% 45,36 kr.
M365 Business Prem. 125,90 kr. 138,50 kr. +10% 166,20 kr.
Office 365 E1 50,30 kr. 62,90 kr. +25% 75,48 kr.
Office 365 E3 146,50 kr. 168,40 kr. +15% 202,08 kr.
Office 365 E5 256,30 kr. 278,30 kr. +8,5% 333,96 kr.
M365 E3 234,30 kr. 263,60 kr. +12,5% 316,22 kr.

* Prisen stiger yderligere 20% på måned-til-måned binding per 1. juli 2022.   

Fordele og opsummering

Microsofts New Commerce Experience indeholder en række ændringer, som vi skal forholde os til. Samtidig følger der en lang række nye fordele med i det nye program:

  • Nye muligheder for opsalg til nye og eksisterende kunder
  • Fleksibiliteten i at vælge månedsaftaler, så kunden har kort opsigelse og høj fleksibilitet, eller en årsaftale til fordelspris
  • Bedre mulighed for at styre CSP-subscriptions – fx planlægge ændringer og forny SKU’er
  • Mulighed for at højne loyaliteten med dine kunder
  • Nemmere administration

Vi forventer

Selvom de korte månedsaftaler i New Commerce Experience giver høj fleksibilitet forventer vi at se flere 1- eller 3-års-aftaler for at sikre de bedste priser.

De længere aftaler låser prisen til den mest fordelagtige pris, uanset om der kommer flere ændringer. Det giver større budgetsikkerhed for både it-partnere og kunder.

Vi ser også muligheder i at blande korte og længere CSP-subscriptions. Fx at oprette 2/3 som årslicenser for at spare penge, og den sidste 1/3 som månedslicenser, så kunden kan minimere risici, hvis der er nedgang i antal medarbejdere.

 

Denne artikel indeholder de oplysninger, vi kender på nuværende tidspunkt. Derfor er indholdet med forbehold for ændringer, og vi opdaterer løbende artiklen, når vi får nye oplysninger fra Microsoft.

FAQ

 

Er det muligt at blive på microsoft legacy og undgå new commerce experience?

Nej, alle nye licenser skal per 10. marts 2022 købes i NCE. Og fra 1. juli 2022 skal legacy fornyes i NCE. Se de vigtigste datoer her.  

 

Kan vi undgå prisstigningerne?

Det er ikke muligt at undgå prisstigninger, men du kan ”låse prisen” og dermed udsætte prisstigningen ved at lave 12 el. 36 måneders binding senest 28. februar.

 

Stiger prisen på Business Standard også 1. marts 2022?

Nej. Prisstigningerne gælder følgende 6 SKU’er: M365 Business Basic, M365 Business Prem., Office 365 E1, Office 365 E3, Office 365 E5 og M365 E3. Se de nye priser her.

 

Kan man blande års- og månedslicenser?

Ja, vi anbefaler at it-partnere sammensætter et mix. Lad os antage, at din kunde har behov for 50 licenser i alt. Her kan dit mix fx bestå af 40 årslicenser (for at spare penge) og 10 månedslicenser (for at bevare fleksibilitet).

 

Hvad sker der, hvis en kunde skifter forhandler midt i en bindingsperiode?

I dag er det muligt at skifte forhandler med det samme. Med NCE kan licenser først købes ved den nye forhandler efter bindingsperioden hos nuværende forhandler udløber.

 

Hvem skal betale, hvis en kunde fx binder sig for et år, men går konkurs efter 6 måneder?

Hvis en kunde (virksomhed) ikke kan betale, skal regningen dækkes af forhandleren.

Spørgsmål?

Ring bare på 53 50 20 20 og spørg efter vores Microsoft-specialister, Nis Christiansen eller Alexander Panduro.

Hvis du er i tvivl om et specifikt scenarie, eller noget andet vi ikke dækker i denne artikel, er du meget velkommen til at række ud til os. Vi sidder klar til at hjælpe.